Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Erhvervsministerens ’Ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte’ spritnye rapport indeholder overvejelser om mulighederne for at stramme skattelovgivningen på non-profit-området. Eksperternes anbefalinger vil også kunne ramme de danske fonde med almene formål, men eksperterne overlader den politiske afvejning til politikerne.
Lidt forenklet har fonde med almene formål en særlig mulighed for at undgå at betale skat. Ophæver man fondenes fradrag, vil man ”alt andet lige reducere fondenes midler til uddelinger og konsolidering”, som en skatteminister fra Venstre skrev i et lovforslag i 2016.
Spørgsmålet er så, om vi skal forvente, at regeringen vil fremsætte et lovforslag med skattestramninger for fonde med almene formål. Vil man snuppe penge fra de non-profit fonde, som uddeler bl.a. til enlige mødre og til miljøforbedringer, eller som uddeler til børnecancerforskning og til borgere med funktionsnedsættelse?
Vi ved det ikke. Men vi har nogle vigtige indikationer.
Hvis man tager fra de almene formål, så der bliver færre midler til bl.a. forskning og klimaområdet, kan der for det første stilles spørgsmål ved, hvordan det stemmer overens med regeringsgrundlagets formuleringer om ’ambitiøs klimahandling’, ’biodiversitet’, ’skovrejsning’, ’styrket klinisk forskning’, ’havforskningsprogrammer, ’socialt udsatte børn og unge’ og ’styrkelse af civilsamfundet’ osv.
For det andet vil en skattestigning på non-profit-området navnlig have skadelig virkning for de små fonde, hvor ofte ulønnede ildsjæle i forvejen kæmper en brav kamp for at holde non-profit-arbejdet i live. Det er mit estimat, at der er nærliggende risiko for, at op mod 1.000 mindre danske fonde med almene formål inden for få år ikke længere vil eksistere, hvis skatten strammes. Og opløsning af en fond er vel reelt det største indgreb i stifterviljen.
Vil regeringen prioritere midler fra non-profit-området for at give en skatterabat til virksomhedsejere?
Mark Ørberg – Adjunkt og ph.d., CBS
Og for det tredje er der selve formålet med de mulige besparelser på fondsområdet. Det vil ifølge regeringen nemlig bl.a. være at give en skatterabat til virksomhedsejere. Der kan formentlig være rigtig gode grunde til at lette generationsskifterne for f.eks. familieejede virksomheder, men vil regeringen prioritere midler fra non-profit-området for at give en skatterabat til virksomhedsejere?
Der vil for det fjerde – som udvalget også peger på – desværre være den afledte effekt, at de største danske fonde vil blive dobbeltbeskattet, fordi de ikke længere vil kunne opfylde EU-reglernes definition af ’non-profit’. De største danske fonde står i så fald til en ekstraregning på mange mia. kr. Forklaringen er, at de danske erhvervsfonde typisk har indkomst, som allerede er beskattet, og de har ikke en profit, fordi de skal give indkomsten til almene formål. Erhvervsfondene lever (lidt forsimplet) op til EU-reglernes definition af non-profit, så længe de har deres fradrag for almennyttige uddelinger.
Ud over den øgede skattebetaling – som altså i sig selv vil være ganske skadelig – vil mistet status som non-profit føre til, at mange store danske fonde vil få vanskeligere ved internationalt samarbejde med andre non-profit institutioner, fordi disse institutioner ofte kun må samarbejde med ’ligesindede’ non-profit-institutioner.
Udefra betragtet taler meget altså for, at regeringen vil undlade at indføre en strammere beskatning for fondene
Mark Ørberg – Adjunkt og ph.d., CBS
For det femte forklarede den daværende skatteminister – og nuværende erhvervsminister – forud for valget, at han og S ikke kunne støtte stramninger i skattelovgivningen, der vil ”reducere fondenes muligheder for at støtte almennyttige formål inden for fx forskning, kultur og sundhed.”
I Erhvervsministeriet ved man godt, hvad ministeren har sagt forud for valget. Ministeriets magtfulde departementschef Michael Dithmer fremhævede for få uger siden den danske fondsmodels helt særlige betydning for dansk nationaløkonomi. Foruden at ”pengene kommer tilbage til samfundet”, som han formulerede det, er der også stor international interesse for vores fondsmodel. Eksempelvis har Lego og andre store virksomheder med delvist fondseje ifølge Dithmer kunnet klare nogle ordentlige stød under kriser bl.a. på grund af den stabilitet, som fondseje skaber for en række andre af landet største virksomheder, herunder Novo, Mærsk, Lundbeck og Carlsberg.
Fondseje kan i hvert fald på visse punkter være med til at tæmme den rå og skarpkantede kapitalisme, og det forekommer også af denne grund ikke oplagt at udsulte fondene. Ikke mindst når andre EU-lande så som Frankrig er begyndt at kopiere vores model.
Udefra betragtet taler meget altså for, at regeringen vil undlade at indføre en strammere beskatning for fondene og finder finansieringen andetsteds.
Selvom regeringen næppe vil gribe muligheden for at angribe fondenes evne til at uddele til forskning, kultur og sundhed, er det dog klart, at flertalsregeringen har magt til at hæve skatten for de danske fonde. Uanset udtalelser før og efter valget. Ja, ofte må man jo træffe nogle svære valg, når man flytter sammen.
Men at ødelægge den danske fondsmodel forekommer at være en fejl.